Illustrationsfoto fra KBHJournalen

Et dødsbo kræver både en masse praktiske valg og respekt for reglerne. I København kommer der ofte ekstra hensyn oveni. Smalle opgange, baggårde, få parkeringspladser og korte frister i lejeboliger kan gøre en ellers overskuelig rydning kompleks.

De fleste problemer skyldes ikke manglende vilje. Familien går ofte i gang, før ansvar, værdier og tidsplan er afklaret.

Her er syv fejl, som pårørende med fordel kan kende, inden den første kasse pakkes.

1. Familien går i gang før skifteretsattesten

Nære pårørende får ikke automatisk ret til at råde over afdødes ejendele. Som udgangspunkt må indbo ikke flyttes, sælges, fordeles eller kasseres, før skifteretten har udstedt en skifteretsattest. Attesten viser, hvem der må handle på boets vegne.

Boligen må gerne sikres mod skade. Døre og vinduer kan låses, fordærvelige madvarer kan fjernes, og der kan reageres på vand eller frost. En fuld rydning bør vente. Plejeboliger kan kræve hurtig tømning, og her kan en særlig erklæring i visse tilfælde bruges. Spørg plejehjemmet, kommunen eller skifteretten, hvad der gælder.

2. Ingen har det samlede ansvar

Flere arvinger kan sagtens samarbejde, men uklare aftaler skaber let dobbeltarbejde. Én taler med udlejeren, en anden bestiller transport, og en tredje lover et møbel væk. Resultatet kan blive modstridende beskeder og udgifter, som ingen havde godkendt.

Vælg en kontaktperson, og skriv ned, hvem der tager sig af skifteretten, boligen, værdierne og regningerne. Aftalen ændrer ikke arvingernes rettigheder, men den gør kommunikationen klarere. En artikel om københavnske dødsboer kan desuden give et indblik i, hvordan denne type bo ofte behandles i hovedstaden.

3. Alt bliver vurderet som affald

Et hjem kan rumme økonomiske værdier, som ikke er synlige ved første blik. Designmøbler, kunst, porcelæn, ure, smykker, mønter, bøger, værktøj og samlinger kan være værd at få vurderet. Gamle kvitteringer og originale æsker kan også have betydning for en salgspris.

Fotografér rummene, før noget flyttes. Læg værdigenstande og vigtige papirer til side, og få sagkyndig vurdering, når der er tvivl. Kontoudtog, forsikringer, skøder, gældsbreve og testamenter bør opbevares, indtil boets forhold er afklaret.

Følgende fire grupper gør sorteringen mere sikker:

• Personlige ting, som arvingerne har aftalt at beholde.
• Genstande, der skal vurderes eller sælges.
• Brugbare ting, der kan gives videre.
• Affald, der skal bortskaffes efter de gældende regler.

4. Adgangsforholdene bliver undervurderet

Københavnske ejendomme kan have smalle trapper, små elevatorer og gårde uden direkte adgang for biler. Et stort skab kan måske ikke komme ned samlet, og lang afstand til bilen kan forlænge arbejdet betydeligt.

Undersøg på forhånd, hvor bilen kan holde, om der kræves en særlig tilladelse, og hvilke regler ejendommen har for brug af elevator og fællesarealer. Mål store møbler og døråbninger. Kontakt vicevært, udlejer eller forening, hvis gården skal åbnes, eller et bestemt tidsrum skal reserveres.

En parkeringsplads tæt på opgangen kan spare mange ture. Den kan også mindske risikoen for skader på møbler, vægge og personer.

5. Kælder, loft og depotrum bliver glemt

Boligen er sjældent begrænset til de synlige rum. Kælder, loft, skur, garage og fælles depot kan indeholde møbler, dokumenter og affald. De opdages nogle gange først ved afleveringen, hvor tiden er knap.

Gennemgå alle nøgler og lejekontrakten. Kig efter mærkater på kælderdøre og loftsrum, og spørg viceværten, hvis familiens oplysninger er mangelfulde. Ekstra arealer skal indgå i aftalen med et eventuelt rydningsfirma, så pris og tidsforbrug ikke ændrer sig undervejs.

6. Affald og genbrug bliver blandet sammen

Høj fart kan føre til, at alt ender i samme bil. Det kan gøre bortskaffelsen dyrere og sende brugbare ting til affald. Elektronik, maling, kemikalier, batterier og andre materialer kræver desuden særlig håndtering.

Lav tydelige zoner i boligen til salg, donation, genbrug og affald. Brug mærkater, som alle kan forstå. Undersøg kommunens regler og modtageforhold, før bilen læsses. Personlige dokumenter med følsomme oplysninger bør makuleres, når det er sikkert, at de ikke længere skal bruges.

7. Dødsboet bliver betragtet som afsluttet efter rydningen 

En tom bolig er ikke nødvendigvis klar til aflevering. Nøgler kan mangle, målere skal aflæses, og udlejeren kan have krav til rengøring eller fraflytningssyn. I en ejerbolig kan ejendomsmægler eller køber have aftaler om, hvad der skal stå tilbage.

Tag billeder, når boligen er tom. Aflæs el, vand og varme, og få afleveringen bekræftet skriftligt. Kælderrum, postkasse, navneskilte og alle nøglesæt bør medtages i den sidste gennemgang. Kvitteringer for transport, rydning og rengøring skal gemmes til boets regnskab.